Ja, med spørgsmålstegn. Jeg følger Anders Lund Madsen til Tjernobyl, Pripyat, Barsebäck osv. Han er åbenbart også ved at sætte spørgsmålstegn ved det.
Sidst i april 1986 havde jeg lige fundet en lejlighed, som jeg gik og malede. På et tidspunkt manglede jeg noget til føden og gik ned i byen for at komme på døgnkiosk. Det var før, man kunne gå i supermarked både nat og dag, søgn og hellig. Der så jeg det så, på kioskens plakat for en eller anden avis: Tjernobyl-værkets reaktor var nedsmeltet. Jeg husker, at da jeg kom hjem, var jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle åbne vinduerne. Var det bedst at døje med malingsdunsterne, eller skulle man hellere risikere noget radioaktivt nedfald? Det endte med, at jeg åbnede vinduerne. Den maling lugtede for fælt.
Nu om stunder har vi jo hele klimakrisen at tage stilling til, hvis det da ikke allerede er for sent. Det hele er gjort endnu mere akut og problematisk af Putin og hans galskab. Skal man blive ved med at købe gas af russerne på deres betingelser, og vil man overhovedet få lov til det? Begge dele er vel tvivlsomt.
Da jeg var ung, var der ikke så meget at rafle om. “Hvad skal væk? Barsebäck!” – Det mente alle “fornuftige” mennesker. Jeg tror ikke, jeg kendte et eneste menneske, der gik ind for A-kraft.
Nu er jeg faktisk ved at være i tvivl. Den svenske kvinde, som Anders Lund Madsen interviewede i den første udsendelse sagde noget i retning af, at dem, der er bange, er dem der ikke forstår det. Jeg melder mig gladeligt i koret af folk, der ikke forstår det.
Jeg er helt klar over, at man har langt større styr på sikkerheden nu om dage, og at A-kraft er en meget billig og ren form for energi, når der ikke er noget, der går galt. På den anden side, har der netop været stor ballade om et lille, bitte stykke uran, der var blevet væk for nogle mennesker nede i Australien … Og det er heller ikke så længe siden, der var en A-kraft ulykke i Japan.
Overbeviste A-kraftmodstandere mener, at vi bør satse på vind-, sol- og vandkraft. Det er også fint at gøre det. Nogen af os er så nødt til at finde sig i en vindmøllepark i nærheden. Det siges, at de larmer, skygger på en ubehagelig måde og slår pipfugle ihjel. Det måtte vi nok se at leve med, men problemet er, at sol, vind og vand ikke er konstante i deres energiproduktion, og at det stadig er vanskeligt at gemme overskudsproduktion, når vi har det. Og at det, summa summarum, ikke er tilstrækkeligt med energi til det forbrug, vi mener os nødsaget til at have.
Jeg er i tvivl, hvor jeg før som sagt har været indædt modstander. Hvad med dig?
Årgang 54 
Skriv et svar