Årgang 54

Hverken fyrre, fed eller færdig!


Ved at gå i barndom?

Tjah, måske. Måske er det ikke helt så slemt, men det handler om tidlige minder. Jeg har en søvnløs nat af og til, og så falder jeg gerne i noget af det, som DR kan vise mig “on demand”. Således også i nat. Det var Paul Hammerichs fremragende serie “Gamle Danmark”, der måtte holde for.

Der var noget om den russiske satellit “Sputnik”. Den husker jeg fra min allertidligste barndom. Jeg har været godt tre år gammel. Jeg husker tydeligt, hvordan min far tog mig med udenfor huset, løftede mig op og pegede på himlen for at vise mig Sputnik. Jeg tror, jeg sagde, at jeg kunne se den, selv om jeg ikke husker at have set noget. Man ville jo gerne gøre far glad. I den samme periode havde far det med at spørge mig, når der var familie eller naboer tilstede: Hvad hedder den russiske udenrigsminister? Hvad hedder den amerikanske præsident? Jeg kunne så som en anden lille dresseret abe svare hhv. “Gromyko” og “Eisenhower” til stor moro for de tilstedeværende. Nej, vi samledes ikke omkring radioen og hørte “Pressens radioavis” for ingenting. Jeg tror dog ikke, min forståelse af udenrigspolitik nåede noget særlig højt niveau på den tid (heller).

Fra den samme periode husker jeg tydeligt min ældste brors fødsel. Jeg modtog ham med ordene “Fy for hulen”, og det blev ikke bedre i mange år fremover. Jeg var voldsomt jaloux på ham den lille Sputnik, der nu kom og overtog al opmærksomheden. Vi fik ikke noget harmonisk forhold som børn. Jeg var udpræget gemen mod ham ved enhver given lejlighed. På et tidspunkt, mens han stadig var baby, stoppede jeg en ært ind i munden på ham. Til dato ved jeg faktisk ikke, om det bør takseres som et mordforsøg eller et forsøg på at fodre ham. Jeg kan kun håbe, at det i løbet af de sidste 65 år er lykkedes ham at tilgive mig.

Har du nogle tidlige minder, du kunne tænke dig at dele med alverden? I så fald står kommentarfeltet åbent, og du er velkommen. Hvis du ikke har kommenteret her før, vil din kommentar ryge i kø til godkendelse, det er af spamhensyn, men jeg er normalt ret hurtig til at få godkendelsen ordnet.



21 svar til “Ved at gå i barndom?”

  1. Skøn artikel!

    Jeg hadede min 13 år yngre halvbror af et godt hjerte, mest af alt fordi jeg havde fået en ven: en gul labrador retriever ved navn “Bamse”, der blev aflivet, fordi den gøede, når han skulle sove i barnevognen under pæretræet. Det var selvfølgelig ikke hans skyld, men alligevel …

    Mit tidligste minde: Jeg kom til Skjern i ca. 1966 (hvor jeg har været ca. tre år) og jeg husker, at jeg stod på reposen på Park Allé 4 og kiggede ud. Jeg mener, at jeg må have været fire år.

    Det pudsige i den forbindelse er, at jeg kontaktede Skjern Kommune for at få at vide, hvornår jeg havde boet der (tilflytning og fraflytning fordi det ville give mig viden om, hvornår jeg kom til Skjern. De sagde til mig, at der havde jeg aldrig boet … Og det hjalp ikke, at jeg fortalte dette tidlige minde og angav den præcise adresse. Senere fandt jeg ud af, at det var fordi man ikke havde skrevet de gamle folkeregisterkort ordentligt af, da CPR kom til i 1968.

    Et andet tidligt minde: Min far og jeg legede gemmeleg i de store tørrerum på Martensens fabrikker i Brande. Der duftede specielt, ikke grimt men “tørt”, så det kildede i næsen. Og han fandt mig altid …

    Og til sidst: Jeg husker ret tidligt den første bemandede månelanding i juli 1969 i det sort/hvide TV. Og ordene: ” “That’s one small step for man, one giant leap for mankind.”

    Liked by 1 person

    1. Endnu en kommentar, sluppet fri fra fangenskab. Mine ører bliver rødere og rødere …

      Like

  2. Lissi Kristiansen Avatar
    Lissi Kristiansen

    Kære Henny
    Jeg NYDER at læse dine indlæg, og hold nu op, den der med Sputnik 🥰. Jeg husker jeg stod sammen med far, som kiggede efter brevduer en søndag formiddag, og da så jeg Sputnik er jeg sikker på 🥰. Og nu du skriver om fortidsminder, så husker jeg tydeligt, da du kom cyklende til os på din grønne Flying Dutchman, og dengang vi var på ferie i Tårs.
    Jeg glæder mig til næste indslag
    Kh Lissi
    Jeg glæder mig til næste indlæg 😊

    Liked by 1 person

    1. Jeg husker også med glæde vores ferie(r?) sammen hos bedste i Tårs. Du er nok klar over, at vi skal føle os beærede? Det var ikke mange andre, om nogen, af hendes godt 20 børnebørn, der fik lov at holde ferie hos hende. Jeg husker også min store ekspedition til Voerså. Hold da helt op! Det er den længste cykeltur, jeg nogensinde har taget. Jeg husker, at din mor gav mig 25kr, så jeg kunne tage bussen tilbage. Det var jeg glad for!

      Like

  3. Stegemüller har sendt mig dette. Af en eller anden grund har bloggen set sig gal på hende, men det har jeg ikke, så jeg bringer denne kommentar på hendes vegne:
    ———————————————————
    Skøn artikel!

    Jeg hadede min 13 år yngre halvbror af et godt hjerte, mest af alt fordi jeg havde fået en ven: en gul labrador retriever ved navn “Bamse”, der blev aflivet, fordi den gøede, når han skulle sove i barnevognen under pæretræet. Det var selvfølgelig ikke hans skyld, men alligevel …

    Mit tidligste minde: Jeg kom til Skjern i ca. 1966 (hvor jeg har været ca. tre år) og jeg husker, at jeg stod på reposen på Park Allé 4 og kiggede ud. Jeg mener, at jeg må have været fire år.

    Det pudsige i den forbindelse er, at jeg kontaktede Skjern Kommune for at få at vide, hvornår jeg havde boet der (tilflytning og fraflytning fordi det ville give mig viden om, hvornår jeg kom til Skjern. De sagde til mig, at der havde jeg aldrig boet … Og det hjalp ikke, at jeg fortalte dette tidlige minde og angav den præcise adresse. Senere fandt jeg ud af, at det var fordi man ikke havde skrevet de gamle folkeregisterkort ordentligt af, da CPR kom til i 1968.

    Et andet tidligt minde: Min far og jeg legede gemmeleg i de store tørrerum på Martensens fabrikker i Brande. Der duftede specielt, ikke grimt men “tørt”, så det kildede i næsen. Og han fandt mig altid …

    Og til sidst: Jeg husker ret tidligt den første bemandede månelanding i juli 1969 i det sort/hvide TV. Og ordene: ” “That’s one small step for man, one giant leap for mankind.”

    Liked by 1 person

    1. Ja, du havde da i hvert fald en reel grund til ikke at kunne lide din lillebror! Så hensynsløse, såkaldt voksne mennesker kan være!

      Jeg husker mit første cpr-bevis. Det var et håndskrevet kort. Når kommunalt ansatte, læs mennesker, skal ind og “ordne” ting og sager med deres små kuglepenne, er der rigt rum for fejltagelser. Men det er da godt, at din hukommelse virker.

      Dit minde om at have leget gemmeleg med din far har du refereret før. Det er den slags, man husker!

      Like

      1. Tak for hjælpen. Det er rart, at du og WordPress.com ikke er enige.

        Jeg har refereret til det minde 500 gange, for det er et af de få, jeg har, og billederne har brændt sig fast på nethinden. Så I må høre det igen og igen. Heldigvis kan I scrolle, når det bliver for meget …

        Like

  4. Hanne, det var nu slet ikke derfor, jeg nævnte det. Jeg tror, forældre ville være meget forsigtige med, hvad de gjorde og sagde, hvis de i øjeblikket var klar over, hvad der sådan huskes mange år senere.

    Like

  5. Henny, vi skriver om hvert sit minde. Du skriver om det med hunden, mens jeg skriver om det med gemmelegen. Men det kunne du jo ikke vide!

    Like

  6. Vi skriver om hvert sit minde: Du skriver om det med hunden; jeg skriver om det med gemmelegen, men det var nok ikke tydeligt nok fra min side!

    Like

    1. Nu er du i hvert fald sluppet igennem den forhindring, der uvist af hvilken grund, blev sat op. Uanset hvilket minde, du referer til, er du velkommen!

      Like

  7. Ak ja, minder med barnets perspektiv!
    En af mine tidligste erindringer er fra en tur over Atlanterhavet med det gode skib, Batory.
    Jeg var vel omkring 4 år gammel. Mor lå i en solseng på dækket, og jeg futtede livligt rundt, indtil jeg opdagede, at skibets forstavn satte kurs mod oceanets dyb, når jeg løb frem, og steg igen, når jeg løb tilbage.
    Denne min første rigtige erfaring med tyngdekraften gjorde mig bange, og jeg holdt mig derefter i ro, så skibet ikke gik ned med mand og mus.

    Liked by 1 person

    1. Det var da også noget af et ansvar at lægge på en 4-årig purk. Havde din familie været i færd med at emigrere, eller var det “bare” en ferietur?

      Like

      1. Jeg er den dag i dag stolt over, at jeg forhindrede et forlis 🙂
        Vi boede i Canada, så det var enten en ferietur til/fra DK, eller også var det rejsen “hjem” til DK efter mine forældres skilsmisse.

        Liked by 1 person

  8. Test – må gerne slettes

    Like

  9. Eric, det kan du da også roligt være. Jeg slog lige “MS Batory” op på Wikipedia. Det var en skude, der havde været ude for noget!

    Så I var allerede emigreret til Canada? Hmm. Interessant. Som du måske husker, har det været på min horisont at gøre ligeså, men det blev nu ikke til noget. Jeg tror, det med at emigrere er bedst for unge mennesker. Min stakkels mand måtte så gøre det i en halvgammel alder.

    Like

    1. Mine forældre (med min søster) emigrerede i 51, og jeg blev født over there i 55. Emigrantskibet var dog ikke Batory, men en plimsoller der nær gik ned i en brandstorm på vejen. Batory var transportmidlet til nogle ferier i DK samt den endelige hjemrejse. Min mor fablede ofte om det skib; der oplevede hun for første gang luksus og forkælelse efter den tids målestok.
      Emigrantlivet var ingen dans på roser, men med tiden, sprogkundskab og jobs blev det bedre, og min far blev i Canada til sin død i 2007. Hans erindringer kan læses på min hjemmeside.

      Like

      1. Spændende. Det vil jeg læse med interesse!

        Like

  10. Jeg har vist kun gode barndomsminder og har i hvert fald fortrængt det, hvis der skulle gemme sig nogen, der er så dramatiske som dem, der kommer frem her, men de er sjove at læse 🙂

    Like

    1. Ja, de er sjove, ikke? Mange mennesker hævder, at de ikke husker noget fra før de kom i skole, men det ser ud til, at mine læsere har minder fra de er 3-4 år. Jeg tror også, jeg har et minde, der er tidligere end det, men der er jeg mindre sikker.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Om mig

Jeg er en ældre (pt. 68-årig) dame, der tidligere drev bloggen på aargang54.dk.

Hvis du ønsker at kommentere eller læse andres kommentarer, kan du klikke på det enkelte indlægs titel, og kommentarfeltet kommer frem

Blogroll

%d bloggers like this: