Årgang54.dk var ikke nogen katteblog, men der var adskillige indlæg om katte alligevel. Aargang54.com skal heller ikke være nogen katteblog, men katte er så vigtige for mig, at man nok må forvente i det mindste nogle indlæg om katte.
I august mistede jeg min kat, Stoffer. Han var 16 år, og det var ikke nogen decideret overraskelse. Han så mere og mere mølædt ud, og jeg kunne ikke få lov til at hjælpe ham med pelsen. Vore andre katte har elsket at blive børstet og at få pelsen ordnet med en Furminator, men Stoffer var, modsat dem, ikke overvægtig, og jeg tror, man kom for tæt på hans skelet, især med Furminatoren. Han ville i hvert fald ikke have, at jeg forsøgte mig med den. Nå, men han virkede ikke decideret syg, og jeg tænkte, at han da skulle have lov til at se mølædt ud. Vi andre er jo heller ikke for kønne efterhånden. Nogle dage før sin død fangede han en mus og kom ind og spiste den. Derfor var jeg noget forbavset, da han “pludselig” ikke rigtig kunne komme op og gå. Han slæbte sig ud i haven, og jeg gik ud og hentede ham ind igen. Derefter rejste han sig ikke igen. Vi endte med at få ham aflivet, for vi kunne se, at der ikke var nogen vej tilbage fra det her, og vi ville netop ikke have, at han igen slæbte sig væk for at lægge sig til at dø alene.
Men det var en sorg at miste Stoffer. Og så havde vi kun en eneste, sølle kat tilbage. Vi var ellers oppe på fem stk. her på matriklen en overgang. Det var lidt rigeligt, men du godeste, der var liv i kludene den gang. Det er meget muligt, at det er OK at holde en enekat, for katte er ikke 100% flokdyr, men Punktum har aldrig været vant til at være alene. Vi bestemte i første ombæring, at vi ikke ville have flere katte. Flere ting pegede i den retning: Først den omsiggribende svækkelse blandt de tobenede. Katte skal passes, og det skal vi jo efterhånden også. Desuden er det specificeret i betingelserne for at modtage hjemmehjælp, at hjemmehjælperne ikke skal gøre rent efter kæledyr. Det er rimeligt nok, synes jeg. Det er jo ikke svært at forestille sig, hvilke scenarier, hjemmehjælpere ellers kunne komme ud til.
Men, men, men … der gik ikke lang tid, før vi syntes, at det blev for fattigt med kun én kat. Punktum var ikke vant til at være alene, og han begyndte at være væk hjemmefra i længere og længere tid. Jeg tror, han var ved at finde sig et nyt hjem, hvor der dels var mere spændende ting på menuen, og hvor det dels var mere underholdende at opholde sig. Så det varede ikke så længe, før vi brød sammen og hentede en ny kat på kattehjemmet Bæklund.
Vi kom hjem med den rødstribede, med hvid underside, Sejr. Han er 9 måneder nu og ved at være en stor kat. Kort tid efter gjorde vi en ende på Punktums dage som udekat. Vi var ikke trygge ved, at han blev så længe væk hjemmefra, selvom han sikkert bare havde fundet sig en anden seng at sove i. Med den kattelov, vi har nu, er det ikke sikkert at have en kat, der forlader matriklen, idet andre har lov til at tage katten, nærmest uden videre. Desuden synes jeg, han var begyndt at virke stresset. Jeg vurderede, at det skyldtes, at han skulle forsvare sit udendørs revir mod alle de halvvilde katte, der er her i området, snarere end det, at han havde fået en ny kat herhjemme, for han virkede/virker til at være meget glad for Sejr.
Punktums karriere som indekat startede med to relativt hårde dage. Han har givet haft svært ved at fatte, at kattelemmen lige pludselig holdt op med at virke. Han kunne finde på at hoppe op i et vindue og sidde og slå på glasset i lang tid. Jeg må indrømme, at hvis han var blevet ved med det, havde jeg nok givet mig, for der skal gode nerver til … Men som sagt, efter to dage var det overstået, og det er, som om han havde været indekat hele sit liv.
Indekatteholdet er gået noget hårdt ud over tapetet, men det er ikke Punktum, der har været på spil. Det er Sejr, der har brugt savsmuldstapetet som kradsebræt. Den slags må man regne med, når man har en kattekilling. Der er også noget mere arbejde med at have indekat, bl.a. skal der jo muges ud og skiftes kattegrus noget tiere, end det er nødvendigt, når dyrene kan gå ud. Hvis vi skulle gå hen og blive rige, er det mit ønske at omdanne en del af haven til kattegård, men jeg har ikke nerver til at lade mine katte strejfe frit omkring mere. Der er simpelthen for mange ting, der kan gå galt. Katte er ikke trafiksikre, lige meget hvad folk siger. Der er sygdomme og lopper derude, samt både folk, der ikke kan lide katte samt folk, der synes lidt for godt om andres katte. Så sådan bliver det.
Skriv et svar