Årgang 54

Hverken fyrre, fed eller færdig!


Ikke en katteblog

Årgang54.dk var ikke nogen katteblog, men der var adskillige indlæg om katte alligevel. Aargang54.com skal heller ikke være nogen katteblog, men katte er så vigtige for mig, at man nok må forvente i det mindste nogle indlæg om katte.

I august mistede jeg min kat, Stoffer. Han var 16 år, og det var ikke nogen decideret overraskelse. Han så mere og mere mølædt ud, og jeg kunne ikke få lov til at hjælpe ham med pelsen. Vore andre katte har elsket at blive børstet og at få pelsen ordnet med en Furminator, men Stoffer var, modsat dem, ikke overvægtig, og jeg tror, man kom for tæt på hans skelet, især med Furminatoren. Han ville i hvert fald ikke have, at jeg forsøgte mig med den. Nå, men han virkede ikke decideret syg, og jeg tænkte, at han da skulle have lov til at se mølædt ud. Vi andre er jo heller ikke for kønne efterhånden. Nogle dage før sin død fangede han en mus og kom ind og spiste den. Derfor var jeg noget forbavset, da han “pludselig” ikke rigtig kunne komme op og gå. Han slæbte sig ud i haven, og jeg gik ud og hentede ham ind igen. Derefter rejste han sig ikke igen. Vi endte med at få ham aflivet, for vi kunne se, at der ikke var nogen vej tilbage fra det her, og vi ville netop ikke have, at han igen slæbte sig væk for at lægge sig til at dø alene.

Men det var en sorg at miste Stoffer. Og så havde vi kun en eneste, sølle kat tilbage. Vi var ellers oppe på fem stk. her på matriklen en overgang. Det var lidt rigeligt, men du godeste, der var liv i kludene den gang. Det er meget muligt, at det er OK at holde en enekat, for katte er ikke 100% flokdyr, men Punktum har aldrig været vant til at være alene. Vi bestemte i første ombæring, at vi ikke ville have flere katte. Flere ting pegede i den retning: Først den omsiggribende svækkelse blandt de tobenede. Katte skal passes, og det skal vi jo efterhånden også. Desuden er det specificeret i betingelserne for at modtage hjemmehjælp, at hjemmehjælperne ikke skal gøre rent efter kæledyr. Det er rimeligt nok, synes jeg. Det er jo ikke svært at forestille sig, hvilke scenarier, hjemmehjælpere ellers kunne komme ud til.

Men, men, men … der gik ikke lang tid, før vi syntes, at det blev for fattigt med kun én kat. Punktum var ikke vant til at være alene, og han begyndte at være væk hjemmefra i længere og længere tid. Jeg tror, han var ved at finde sig et nyt hjem, hvor der dels var mere spændende ting på menuen, og hvor det dels var mere underholdende at opholde sig. Så det varede ikke så længe, før vi brød sammen og hentede en ny kat på kattehjemmet Bæklund.

Vi kom hjem med den rødstribede, med hvid underside, Sejr. Han er 9 måneder nu og ved at være en stor kat. Kort tid efter gjorde vi en ende på Punktums dage som udekat. Vi var ikke trygge ved, at han blev så længe væk hjemmefra, selvom han sikkert bare havde fundet sig en anden seng at sove i. Med den kattelov, vi har nu, er det ikke sikkert at have en kat, der forlader matriklen, idet andre har lov til at tage katten, nærmest uden videre. Desuden synes jeg, han var begyndt at virke stresset. Jeg vurderede, at det skyldtes, at han skulle forsvare sit udendørs revir mod alle de halvvilde katte, der er her i området, snarere end det, at han havde fået en ny kat herhjemme, for han virkede/virker til at være meget glad for Sejr.

Punktums karriere som indekat startede med to relativt hårde dage. Han har givet haft svært ved at fatte, at kattelemmen lige pludselig holdt op med at virke. Han kunne finde på at hoppe op i et vindue og sidde og slå på glasset i lang tid. Jeg må indrømme, at hvis han var blevet ved med det, havde jeg nok givet mig, for der skal gode nerver til … Men som sagt, efter to dage var det overstået, og det er, som om han havde været indekat hele sit liv.

Indekatteholdet er gået noget hårdt ud over tapetet, men det er ikke Punktum, der har været på spil. Det er Sejr, der har brugt savsmuldstapetet som kradsebræt. Den slags må man regne med, når man har en kattekilling. Der er også noget mere arbejde med at have indekat, bl.a. skal der jo muges ud og skiftes kattegrus noget tiere, end det er nødvendigt, når dyrene kan gå ud. Hvis vi skulle gå hen og blive rige, er det mit ønske at omdanne en del af haven til kattegård, men jeg har ikke nerver til at lade mine katte strejfe frit omkring mere. Der er simpelthen for mange ting, der kan gå galt. Katte er ikke trafiksikre, lige meget hvad folk siger. Der er sygdomme og lopper derude, samt både folk, der ikke kan lide katte samt folk, der synes lidt for godt om andres katte. Så sådan bliver det.



6 svar til “Ikke en katteblog”

  1. En kat er en kilde til daglig glæde og når I nu har to katte, må glæden være dobbelt op.

    Der er vist noget om, at katte foretrækker at dø alene, så hvor var det godt, I opsøgte dyrlægen (alias ”den dyre læge”), selvom det er så rædselsfuldt måske at stå med sin ven i armene.

    Og selvfølgelig skulle I da have en lille ny. For mange katte foretrækker jo at leve i en form for tosomhed/flersomhed.

    En kattegård ville være ideel. Det er sikkert dyrt at få den lavet, men misserne vil blive SÅ glade. Og er den af god kvalitet, holder den jeres tid ud.

    Liked by 1 person

    1. Det med kattegården er bestemt på ønskesedlen.

      Vores to katte trives gevaldigt med hinanden. Dér var vi heldige, for det er ingen selvfølge. Der er selvfølgelig meget mere “krudt” i Sejr end i Punktum, så de er ikke sammen hele tiden, men meget af tiden er de.

      Like

  2. En kattegård er sikkert en fin ting, som kattene ville blive glade for. Vi behøver nu ikke sådan en. Naboen er haveentusiast og har indtil flere velrevne urtebede.

    Liked by 1 person

    1. He he. Det har vores også. Men kattene render meget længere end det, og det bekymrer mig meget, når det står på, så det er slut med det.

      Like

  3. Jeg er blevet ambivalent mht. katte. Jeg var meget glad for vores, og vi kunne ikke gøre noget ved, at han strejfede omkring. Det var bare sådan det var med de der katte …
    Når andres katte nu strejfer, er det s….irriterende! Hvis de så bare kunne bruge vores have som jagtterræn, var det okay, men de skal absolut ligge i vores havemøbler, de bæster, og de sviner og fælder alt for meget. Det måtte vores kat også gerne, men det må andres ikke. Punktum.
    Men indrømmet: Man kommer til at holde af dem. Og jeg er absolut ikke hundemenneske!

    Like

    1. Under alle omstændigheder er jeg nok ikke den eneste, der ændrer holdning til kattehold i disse år. Det bliver mere og mere almindeligt, at man holder katte som indekat, så de ikke kommer til at genere andre. Et tegn i denne retning er det også, at vores nyeste kat var chippet, da vi fik ham. Bare for få år siden gjorde man kun det ved kostbare racekatte, men nu er det også almindelige huskatte (som jeg foretrækker!), der får den tur. Man registrerer sig som ejer, sådan at katten ikke bare er et strejfende, perifert og let udskifteligt vedhæng, men faktisk en del af familien. Man kan mene om det, hvad man vil, men et eller andet sted er det vel rimeligt nok, at andre ikke skal generes af mine husdyr.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Om mig

Jeg er en ældre (pt. 68-årig) dame, der tidligere drev bloggen på aargang54.dk.

Hvis du ønsker at kommentere eller læse andres kommentarer, kan du klikke på det enkelte indlægs titel, og kommentarfeltet kommer frem

Blogroll

%d bloggers like this: