Eller når kundeservice er en by i Rusland.
I de dårlige, gamle dage var vi kunder hos Stofanet. Det blev vi uden selv at have ytret ønske om det. Vi havde HAS (Hjørring Antenneselskab), og de kunne åbenbart ikke se en profit i at være IP selv, så de solgte os til Stofa. Prisen blev lidt lavere, hvilket man jo ikke kunne være utilfreds med, men kvaliteten blev ikke bedre. Der var hyppige udfald og man kunne ikke regne med noget.
Da det blev muligt at bestille internet via elnettet, som i første omgang kaldte sig Bredbånd Nord, sprang vi på. Prisen var lavere og kvaliteten betydeligt højere. Yderst sjældent var der urent trav af nogen art. På et tidspunkt ville Bredbånd Nord hellere kaldes Eniiig, hvilket vi fandt aldeles fjollet, men altså, skidt. Så længe det med pris og kvalitet holdt, så lad dem dog.
Helt så flegmatisk forholdt vi os ikke, da det kom frem, at Eniiig havde solgt os til Stofa. Vi havde bange anelser, som i starten ikke blev indfriet, heldigvis. Det kunne også bare mangle andet. De overtog jo et foretagende, der fungerede tæt på perfekt! Det er nemlig desværre sådan, at Stofas kundeservice er en by i Rusland.
Fx blev det en gang i aftes umuligt at streame fra DR, TV2play og Britbox. Det var umuligt på alle apparater, samtidig med at det kunne lade sig gøre, når man brugte iPhone som IP i stedet for Stofa. Jeg sendte en mail til dem og fik som svar, at de ville vende tilbage til mig inden for 3 dage. Det er den slags, jeg mener, med at deres kundeservice er en by i Rusland. Jeg prøvede også at ringe til dem, men fik en automatbesked om, at de tidligst ville kunne tale med mig om 10-15 minutter. Det er ikke god service.
I mellemtiden lader problemet til at være blevet løst, hvilket også var på tide. Når man er bundet til hjemmet, er 20 timer uden frit valg på tv-fronten meget lang tid! Det er sikkert en eller anden drønnert, der har slukket på en eller anden kontakt og ikke noget vanskeligt. Det er bare for dårligt, at de var så længe om at få det ordnet!
Årgang 54 
Skriv et svar