Efter passende prokrastination (hedder det mon det?) fik jeg bestilt mad hos det, de kalder “Køkkenområdet” – førhen Centralkøkkenet – her i kommunen. Jeg har til tider problemer med at holde balancen og holde mig oprejst længe nok til at kunne kokkerere på ansvarlig vis. Man skal bare vente, indtil man ikke længere kan for at blive klar over, hvor mange gryder der faktisk helst skal holdes øje med for at de ikke brænder på, koger over, koger tør eller hvad de ellers kan finde på. Desuden døjer jeg med kvalme, der ofte udløses af madlugt, så jeg kunne være i den situation, at det faktisk var lykkedes mig at bikse noget føde sammen, bare for at stå der og ikke have den mindste lyst til at smage det.
For nu at tage dramaet ud af det, så lad mig lige slå fast, at det er udmærket mad, man kan få leveret fra Køkkenområdet. De billeder, man af og til kan se på de sociale medier af en træt pølseende og en indtørret gang kartoffel-et-eller-andet er altså ikke taget her i byen! Eller hvis de er, er det arrangerede billeder.
Når det er sagt, så kan man vel også tillade sig at sige, at der selvfølgelig er noget, man bedre kan lide end andet. Men det er der råd for. Der er altid mindst 3 ekstra hovedretter, man kan vælge i stedet for det, der er på den foreslåede menu. Desuden kan man frit vælge at få den samme ret leveret flere dage i træk, skulle man føle for det. Jeg har glemt den kombinatorik, jeg blev pint med i skoletiden, men det må da i sig selv give ganske mange kombinationsmuligheder på de enkelte dage. Man får udleveret nogle afkrydsningsskemaer ca. hver anden måned, men man kan også bestille sin mad på nettet, og det er meget lettere, så den løsning har vi valgt.
Tilbuddet består af en hovedret og en biret. Desuden kan man bestille proteindrikke, hvilket jeg gør brug af, og smørrebrød, hvilket vi ikke har prøvet endnu. – Biretten er, som man måske kan regne ud, enten en forret eller en dessert. Denne gav jeg på forhånd afkald på, da jeg er småtspisende. Min mand, derimod gik all-in og bestilte hovedret plus biret. Der løb han ind i noget meget etnisk dansk. Det skal lige siges, at han ikke er spor kræsen, men hvor desserter som hjemmelavet is og citronfromage gled ned uden det mindste besvær, var det lidt mere så som så med sødsuppe, kærnemælkssuppe, hyldebærsuppe og den slags. Så han afbestilte biretten efter et stykke tid.
Man kan vist roligt sige, uden at fornærme nogen, at hovedretterne har hovedvægt af det traditionelt danske, dog piftet op med en råkostsalat og lidt pasta af og til. Men god, solid mad som vor mor på gode dage lavede den, er der vel aldrig nogen, der har slået sig på?
Selvfølgelig er der en vegetarmenu, den har vi dog ikke afprøvet endnu. Der er også mulighed for en menu tilpasset religiøse krav. Det eneste jeg ikke ser, er en ren vegansk menu, men det kan vel komme på et tidspunkt. Selv veganere bliver jo gamle en dag.
Årgang 54 
Skriv en kommentar